Om Camilla Rohde Madsen

Nammagorium er stiftet af Camilla Rohde Madsen, kunstformidler med mange års erfaring i at formidle kunst, kunstnere og kunstscenen til både private, virksomheder og organisationer. Med Nammagorium arbejder Camilla for at gøre kunst tilgængelig, vedkommende og meningsfuld – uden at forsimple den.

Erfaring og faglighed

Camilla har i mange år arbejdet tæt med gallerier og gallerister, kunstnere, museer og kunsthaller, kunstmesser private samlere og førstegangskøbere.

Hun har et indgående kendskab til den danske og internationale kunstscene og til de mekanismer, som kunstverdenen også bygger på – både kunstnerisk og forretningsmæssigt.

Se fotos fra tidligere guidede ture

Kunstformidling i øjenhøjde

Camillas tilgang til kunstformidling er præget af dialog, nysgerrighed og respekt for både værket og beskueren. Hun tror ikke på, at kunst skal “forklares rigtigt”, men på at kunst opleves bedst, når man får redskaber til selv at se, sanse og reflektere.

Formidlingen tager altid udgangspunkt i værkerne og kunstnernes intentioner, kunstens historiske og samtidige kontekst samt deltagernes egne oplevelser og spørgsmål.

Kunstformidler Camilla Rohde Madsen, Nammagorium

Camilla Rohde Madsen

er uddannet fra SPRØK samt Kunsthistorie fra Københavns Universitet, og har -siden hun var studerende - arbejdet som kunstformidler, som er en stor passion.

Hvad tilbyder Nammagorium?

Gennem Nammagorium tilbyder Camilla bl.a.:

guidede gallerivandringer
guidede museumsture og highlights
kunstforedrag
kunstoplevelser for virksomheder
samarbejder med FOF

Alle forløb kan skræddersyes efter niveau, interesse og formål.

Nammagorium takker alle for gode anmeldelser - det er lykken

Nammagorium er professionel kunstformidling af ypperste klasse. Camillas indsigt, begejstring og nysgerrighed er af international standard og stærkt vanedannende.

Dorthe Studsgarth

Journalist

Nammagorium takker alle for gode anmeldelser - det er lykken

Tak for en fantastisk formidling af en udstilling (Kathe Kollwitz på SMK), der virkelig gør indtryk. Du fortæller med styrke og nænsomhed, man får virkelig nye indsigter og rystes over, at verden nærmest  fortsat står i de samme grusomheder.

Lena Ankersen

Nammagorium takker alle for gode anmeldelser - det er lykken

Det var så spændende for os at få et indblik i de forskellige kunstnere og deres værker, men også at høre om kunst- og galleriverdenen generelt og desuden få gode tips til, hvad man skal tænke på, hvis man overvejer at investere i kunst.

 

Anne Røndal-Liniger

Air Liquide Danmark