FOF Efterårssæson 2026

NAMMAGORIUM har siden 2011 samarbejdet med FOF, hvor vi hvert forår og efterår med kurserne Guidede Gallerivandringer og Highlights på Museer besøger aktuelle udstillinger og museernes permanente samlinger på den københavnske kunstscene. Derudover arrangerer vi enkeltstående ture, som besøg på kunstmesser, værksteds- og atelierbesøg, hvor man kan komme helt tæt på processen når der skabes værker, samt dagsture fra København til f.eks. Malmø, Odense og Århus. 

Turene bestilles og betales via FOFs hjemmeside eller ved at kontakte supersøde Eva Hjortshøj Nielsen hos FOF København.

Nammagorium Guidede Gallerivandringer for FOF på besøg hos Wallner på Glentevej. Fotografi ©nammagorium

Nammagorium Guidede Gallerivandringer for FOF på besøg hos Wallner på Glentevej ©nammagorium

Program for Guidede Gallerivandringer -

Efterår 2026

1 Gallerivandring Uge 37+38 Bredgade

Martin Asbæk, Arden Asbæk, Morten Avlskarl Gallery, Galerie Mikael Andersen

Mødested Martin Asbæk Gallery, Bredgade 23, 1260 København K

 

2 Gallerivandring Uge 39+40 Nord Vest

Art Hub Copenhagen Room Room, Andersen s, Gang Galleri.

Mødested Art Hub Copenhagen, Thoravej 29, 2400 København N

 

3 Gallerivandring Uge 41+42 Tullinsgade + Gammel Kongevej

Brigade Gallery, Annette Dam, Shrig Shop, WAN Whos art now

Mødested Brigade Gallery, Vesterbrogade 75, 1620 København V

 

4 Gallerivandring Uge 43+44 St. Kongensgade + Borgergade

Galleri KANT, Etage Projects, Galleri Susanne Ottesen

Mødested Galleri KANT, St. Kongensgade 3, 1264 København K

 

5 Gallerivandring Uge 45+46 Esplanaden + Bredgade

Finn Reinbothes Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 på Kastellet, Alice Folker Gallery, Galleri Maria Friis.

Mødested Finn Reinbothes Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 på Kastellet.

 

6 Gallerivandring Uge 47+48 Vesterbro

palace enterprise, Wilson & Saplana, Formation Gallery,  

Mødested palace enterprise, Vester Farimagsgade 6, 1606 København V.

Tilmeld dig Efterårssæsonen 2026
Vidunderlige Henrik Vibskov på Designmuseum Danmark efterår 2026

Vidunderlige Henrik Vibskov på Designmuseum Danmark efterår 2026

Marina Abramovic SEVEN DEATHS I CISTERNERNE

Marina Abramovic SEVEN DEATHS I CISTERNERNE

Program for Highlights på Museer -

Foråret 2026

1

1 Highlights Uge 37+38 Arken – Superflex - Come Hell or High Water

Mødested Arken Museum for Samtidskunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj.

Entre voksen 140 kr.

Engang vil ARKEN ligge under vand. I soloudstillingen Come Hell or High Water tager den danske kunstnergruppe SUPERFLEX denne fremtid som afsæt, når de forvandler museet til en ark for alle arter. Museet iscenesættes som et sunket skib dybt under havets overflade. Blåt lys fylder rummet, og ved indgangen vidner sandsække og barrikader om forsøg på at holde vandet ude. I museets Kunstakse tårner transportkasser sig op. De rummer værker fra SUPERFLEX’ mere end 30 år lange karriere: Fra kunstnergruppens tidligste værker fra 1993 til helt nye produktioner. Come Hell or High Water insisterer på handling midt i usikkerheden og udfolder sig som et rum for forberedelse, samarbejde og forestillingskraft.

 

2 Highlights Uge 39+40 – Cisternerne – Marina Abramović - Seven Deaths 

Mødested Cisternerne, Søndermarken overfor Frederiksberg Slot (gå efter glaspyramiden) 2000 Frederiksberg. Entre voksen 120 kr.

Seven Deaths er en filmisk operainstallation, hvor den verdensberømte performancekunstner Marina Abramović iscenesætter døden i syv af operahistoriens mest ikoniske kvinderoller. 

Til arier fra syv operaer sunget af den legendariske operadiva Maria Callas, har Abramović skabt en visuel overdådig billedside, hvor hun selv indtager den kvindelige hovedrolle, mens Hollywood-skuespilleren Willem Dafoe spiller over for hende. Det er der kommet en fascinerende og medrivende fortælling om kærlighed og tab, liv og død, længsel og lidelse ud af. Seven Deaths er et vildt og voldsomt værk om menneskets eksistentielle grundvilkår: om identitet, skæbne og de store universelle følelser. I Cisternerne vil publikum kunne opleve de syv film i et forløb med en samlet varighed på ca. 1 time. Det er første gang værket foldes ud i tid og rum i en iscenesættelse skabt særligt til Cisternernes mørke og underjordiske rum.    

 

3 Highlights Uge 41+42 – Designmuseum Danmark – Henrik Vibskov

Mødested Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K. Entre voksen 140 kr.

Henrik Vibskovs særlige måde at arbejde er omdrejningspunktet i denne store, visionære og sanselige særudstilling. For første gang præsenteres ikke bare Vibskovs værker, men historierne bag dem – de fejltrin og lykketræf, der har givet næring til nye idéer og retninger. Udstillingen viser, hvordan Vibskovs tilgang til leg, improvisation og samarbejde skaber rum for en uendelig strøm af kreativitet.  Det er en rejse ind i et forgrenet, vildtvoksende univers – mystisk, humoristisk, overraskende og rørende. Et univers, hvor fejl er guld, og skønhed opstår midt i kaos.

 

4 Highlights Uge 43+44 – SMK - Parterapi

Mødested Statens Museum for Kunst, Sølvgade København K Entre voksen

Glæd dig til en udstilling, der humoristisk og kritisk undersøger, hvad det vil sige at være forbundet – i en tid, som kalder på fælles handling. I efterårets store udstilling går fire danske kunstnerduoer – Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard og Randi & Katrine – tæt på samarbejdets kunst og fællesskabets udfordringer.

Udstillingen vil udforme sig som en scenisk totalinstallation, der skyder sig ind i museet som en kile fra det offentlige rum gennem museets forhal, den østvendte udstillingshal, og ind i Skulpturgaden og museets sprækker. Den vil rumme værker fra de fire kunstnerduoers tidlige år og frem til dag, samt nye værker produceret specifikt til udstillingen.

 

5 Highlights Uge *45+46 – Louisiana – Tracy Emin – A second life * start klokken 15.

Mødested Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk. Forhallen. Entre voksen 145 kr.

Med maleri, tegning, skulptur, tekstil, film og installation viser denne udstilling – der bliver til i tæt samarbejde med kunstneren og rummer værker, som aldrig tidligere har været vist – hele historien om og med Tracey Emin. Et liv med voldtægt, abort og meget alvorlig sygdom – et liv i billeder, båret af skaberkraft på trods, af mod og kamp, fortvivlelse og glæde.

Tracey Emin (f. 1963) bruger sig selv, fortæller om sig selv – nogle ville nok sige udleverer – og er således både motor og mekanisme i fremstillingen af billeder af sig selv. Det kan lyde privat og indforstået, men netop denne hudløst ærlige henvendelse til omverden har vist sig at have direkte, slagkraftig appel til enormt mange mennesker, lige siden Emin brød igennem på den internationale kunstscene. Det skete i løbet af 1990’erne, hvor hun var en del af den berømmede gruppering af unge, britiske kunstnere Young British Artists (YBA) – og det kulminerede, da hun i 1999 viste My Bed, sin uredte, rent ud sagt møgbeskidte seng på Tate. Et værk, der under stor furore var blevet nomineret til den prestigefyldte Turner Prize.

 

6 Highlights Uge 47+48 – Gl. Holtegaard – Georg Baselitz.

Mødested Gl Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte

Gl. Holtegaard åbner igen, JUHUUUUU, og står foran en ny og ambitiøs begyndelse som international kulturinstitution med fokus på kunst, kunsthåndværk og musik. Den første udstilling, som åbner slut maj 2026, er med folkekære Tal R, der med udstillingen MOONWALK  skaber en sanselig totalinstallation, hvor skulpturer fra de seneste 20 år udfolder sig gennem kunsthallens rum og videre ud i barokhaven. Vi glæder os til efterårets udstilling med Georg Baselitz.

I tæt samarbejde med kunstneren og galleriet Thaddaeus Ropac viser Gl. Holtegaard en udstilling med fokus på Georg Baselitz’ seneste og dermed mindre kendte værkproduktion. Præsentationen omfatter malerier og skulpturer, der belyser, hvordan Baselitz, der for over 50 år siden gav den europæiske kunst efter Anden Verdenskrig en ny identitet, stadig formår at forny og videreudvikle den gennem sin markante personlige stil og en bestandigt eksperimenterende kunstnerisk praksis.

Tilmeld dig Efterårssæsonen 2026
Mesterværker på Designmuseum Danmark Efterår 2026
Mesterværker på Designmuseum Danmark Efterår 2026

Kennedy var med til at gøre Wegners stol berømt

Program for Mesterværker i samlingen -

Efterår 2026 på Designmuseum Danmark

1 – The Danish Chair - Onsdag 9. september kl. 16-16.45

The Danish Chair – an international affair. Den danske stol er et internationalt designfænomen. Med fokus på funktion, håndværk og enkle former blev stolen et symbol på dansk modernisme i midten af det 20. århundrede. Oplægget tager afsæt i udstillingen The Danish Chair og sætter fokus på, hvordan danske møbler fik global gennemslagskraft og på udvalgte stole.

 

2. Hans J Wegner – Onsdag 23. september kl. 16-16.45
Hans J. Wegner var en af de mest produktive og anerkendte møbeldesignere i Danmark. Med en dyb forståelse for træets muligheder skabte han møbler, hvor konstruktion og æstetik smelter sammen. Fra ikoniske stole til mere eksperimenterende værker viser hans design en enestående balance mellem form, funktion og håndværk. Vi ser nærmere på nogle af Wegners udstillede værker, som Ox Chair og Fiskeskabet.

 

3. Finn Juhl – Onsdag 7. oktober kl. 16-16.45

Finn Juhl introducerede en mere skulpturel og kunstnerisk tilgang til møbeldesign. Inspireret af moderne kunst arbejdede han med organiske former og en friere formgivning, hvor stolen blev et selvstændigt kunstnerisk objekt. Hans arbejde markerer et vigtigt brud med den mere stramme funktionalisme. Vi ser nærmere på nogle af Juhls udstillede værker, som f.eks. sofa-versionen af høvdingestolen. 

 

4. Arne Jacobsen – Onsdag 21. oktober kl. 16-16.45
Arne Jacobsen var en central skikkelse i dansk modernisme og arbejdede på tværs af arkitektur og design. Hans møbler er kendetegnet ved deres stringente form og industrielle præcision. Med designs som både er funktionelle og elegante satte han et varigt præg på både danske og internationale designtraditioner.

 

5. Poul Henningsen – Onsdag 18. november kl. 16-16.45
Poul Henningsens lamper blev udviklet ud fra et klart mål: at skabe et behageligt og blændfrit lys. Gennem et system af skærme formår PH-lampen at fordele lyset jævnt og funktionelt. Den viser, hvordan teknisk indsigt og design kan forenes i en form, der både er smuk og praktisk. Vi ser på nogle af de udstillede lamper, tegninger og det markante PH Flygel.

 

6. Verner Panton – Onsdag 2. december - kl. 16-16.45
Verner Panton var en af de mest visionære skikkelser i dansk design i 1960’erne og 70’erne. Hvor mange danske designere arbejdede i træ og naturmaterialer, eksperimenterede Panton med plast, stærke farver og nye former. Hans møbler, lamper og interiører udfordrede samtidens æstetik og skabte en mere futuristisk og sanselig tilgang til design. I dag står hans arbejde som et vigtigt modstykke til den klassiske danske designtradition.

Tilmeld dig Efterårssæsonen 2026

Download dine

noter herunder

Hvis du er deltager på mine Guidede Gallerivandringer eller Highlights på Museer, eller nogle af de andre kurser Nammagorium tilbyder, er det muligt at downloade noter om turen her. 

Guidede Gallerivandringer Forår 2026

Highlights på Museer Forår 2026

Mesterværker i samlingen Forår 2026

Noter bliver først tilgængelige efter turen er gennemført

Nammagorium takker alle for gode anmeldelser - det er lykken

Som gallerister kan vi varmt anbefale at tage med på en af Nammagoriums ture. Med en personlig erfaring fra galleriverdenen, en smittende begejstring og en bred kunstnerisk viden formår Camilla at skabe et venligt rum af tillid, overskud og lydhørhed.

Anna & Kerry, Gallery KANT

Nammagorium takker alle for gode anmeldelser - det er lykken

Camilla, du har fået - endnu 2 ? - omvandrende reklamesøjler i Annelise og mig. Jeg er træt af folk, der ikke ved nok. Men jeg er også træt af folk, der ved en masse, hvor det bare kommer væltende. Trods din (med)rivende talestrøm fik du sat en ramme op for dine budskaber og udfyldte den efterfølgende forbilledligt, men også med plads til os andre - og til andre kunstnere. Flot, flot.

Jean Rørvig

Nammagorium takker alle for gode anmeldelser - det er lykken

... særligt skal nævnes Camillas store viden indenfor kunsthistorien og hendes pædagogiske evner til at formidle stoffet. Hun lytter, er opmærksom og nærværende – også i snakken til og fra gallerierne. Det er dejligt at møde hendes altid gode humør.

 

 

 

Grethe Nordal