Martin Asbæk, Avlskarl og Alice Folker Gallery April 2021

Martin Asbæk Gallery Paul McDevitt Modern Furnishings indtil 1. Maj 2021

Det er med stor glæde, at Martin Asbæk Gallery præsenterer en soloudstilling af Paul McDevitt. I ”Modern Furnishings” udforsker den skotske kunstner visuel abstraktion gennem tre forskellige medier: aluminiumsskulptur, tæpper og sort-hvid tegninger.

Ved at vende sin opmærksomhed mod de æstetiske gestus, der omgiver os alle, men som ofte ignoreres og måske knap ænses, tager McDevitt sit afsæt i sådanne fundne udtryk. De spænder fra lettere skødesløs, underlødig graffiti til medtagne plakater om bortløbne katte. Det er offentlige afmærkninger, der ikke har haft til hensigt at være hverken smukke eller eviggyldige, som kunstneren har fået øjnene op for på gåture under lockdown, op og ned ad byens forladte gader. McDevitt indsamler disse andenrangsbilleder, som almindeligvis er ubetydelige, og inddrager deres grove kvaliteter i sit eget værk.

Eksempelvis er hans hængende aluminiumsskulpturer inspireret af ting fra byrummet i Berlin, hvor han bor. Disse værker består af adskillige forskellige graffitimønstre – ikke den specielt veludførte graffiti, men snarere spontane tags og klatter af maling, der findes på parkometre og andre ordinære ting. Hvor lemfældige disse gestus end måtte være udført, fungerer de som manifestationer af kreativitet, ulydighed, oprørskhed og så fremdeles. McDevitt indsamler og overlejrer en skare af de flygtige visuelle udtryk og omdanner dem til silhuetter, der – til trods for deres tredimensionalitet – beholder en grad af deres oprindelige fladhed. Værkerne er således en kombination af udtryk, en slags gadepoesi af forskellige hændelser, der krydser hinanden i et fælles sprog – dermed titlen Esperanto.

Tegningerne afhænger ligeledes af krimskrams og kruseduller fra husmure og togvogne, dog yderligere forvrænget og afskåret fra sin hidtidige kontekst. De ellers hastigt forgængelige afmærkninger har fået karakter af solide, arkitektoniske konstruktioner. Ved at nægte disse spontane improvisationer en normal, kortlivet skæbne, udnytter Paul McDevitt deres vilkårlige natur i sin egen kreative proces og rokker ved vores opfattelse af de her grafiske udtryk og kvaliteter.

Tæppeværkerne gør brug af billedmateriale lånt fra delvist udviskede plakater, hvor folk i nabolaget efterlyser forsvundne katte. Gennem deres forfald har de fået abstrakte træk, og disse plakater, der som udgangspunkt er rent funktionelle, har mistet deres oprindelige formål og er blevet forvandlet til æstetiske genstande.

Ifølge McDevitt, bliver der nødt til at være noget på spil i den kunstneriske proces. Den visuelle uforudsigelighed i de inddragne motiver giver derfor et fascinerende udgangspunkt for hans egne værker. Det indsamlede materiale kan desuden anskues som former for eksistentielle tilkendegivelser, der indeholder en iboende desperation, og giver dermed et glimt af de mennesker, som deler dette offentlige rum, samtidig med at det understreger, hvor allestedsnærværende og udbredt den abstrakte gestus egentlig er.

McDevitt er i sit kunstneriske virke inspireret af forskellige strømninger i kunsthistorien, der har ønsket at radikalisere den traditionelle forståelse af, hvad et billede skal kunne og indeholde. Hans afvisning af at udbrede traditionelle kunsthistoriske hierarkier skaber nye, inspirerende billeder, der fokuserer på virkelighedens realiteter og dekonstruerer de myter, der stadig klamrer sig til maleriets praksis. ”Jeg ville lave en udstilling om malerier uden at bruge maling”, forklarer McDevitt.

Paul McDevitt (f. 1972) blev født i Troon, Skotland, og er uddannet ved Chelsea College of Art i London i 2000. I dag bor og arbejder han i Berlin. Hans værker er udstillet flere steder både nationalt og internationalt, og han har haft flere soloudstillinger på internationalt anerkendte gallerier såsom Galerie Martin van Zomeren, Amsterdam; Stephen Friedman Gallery, London; Sommer & Kohl, Berlin. Han er repræsenteret i flere store offentlige samt private samlinger.

Se video om Modern Furnishings herunder

Arden Asbæk PLATFORM – Looking at me looking at you indtil 1. maj

Vi kan endelig invitere dig til Arden Asbæk Gallery's første PLATFORM udstilling Ser på mig ser på dig med Caroline H. Thon, Josefine Winding og Luna Scales. Gennem maleri, skulptur og video udforsker de tre kunstnere temaer som kropsbillede såvel som de skævheder og forventninger, der er knyttet til vores egne og andres kroppe.

Når man ser på mig, ser man på jer, bringer seeren i fokus gennem tre intime og udfordrende projekter. Disse projekter nulstiller ikke kun kroppen og skildringen af ​​kroppen, men også hvordan vi oplever og involverer os selv i billeder, der kræver vores deltagelse i både deres koncept og form.

Caroline H. Thons serie Manscapes præsenterer en skildring af den mandlige krop, der ikke ofte ses hverken i kunsthistorien eller i populærkulturen. Som den amerikanske essayist Siri Hustvedt skriver: “Kunsthistorien er fuld af kvinder, der ligger nøgne til erotisk forbrug af mænd”, men på disse oliemalerier ligger mænd spredt ud som et blødt og nøgt landskab på de store rå lærreder, tilsyneladende uforstyrrede. af seerens blik. Værkerne er lige så humoristiske, da de erotiske i deres måde at konfrontere os med den øjeblikkelige ambivalens af, hvad der kan betragtes som ”det nye kvindelige blik”, hvor det objektiverede bliver objektiverende.

I videoinstallationen Physical Status Report konfronterer Luna Scales os med kløften mellem hvad vi ser og hvad vi tror vi ser. Baggrunden er en rig sort farve og en skarp kontrast til Scales 'nøgne og marmorlignende hud. På denne måde bruger Scales bevidst henvisninger til klassisk kunsthistorie såvel som til krydsfeminisme i det 21. århundrede. Videoen undersøger den iboende kraft i det sprog, der bruges til både at beskrive og gennemgå kroppen; et sprog, der er institutionaliseret af offentlige myndigheder gennem vurderingsrapporter og medicinske tidsskrifter. Scales sigter mod at kritisere brugen af ​​ord, der kan påvirke vores syn og forståelse af både andre og os selv ved at skabe en universel fortælling baseret på hendes egen historie.

Ved første øjekast fremstår Josefine Windings konkrete skulpturer som de diametriske modsætninger til både Thons og Scales 'bløde og kødelige universer. Men disse geometriske skulpturer, i forskellige størrelser og former, står som deres eget landskab, der både kaster skygger og lader lys bryde igennem og fremstå lige så voluminøse og luftige. Nogle af skulpturerne ser næsten ud til at være antropomorfe, og Winding forklarer, hvordan deres skabelse er ligesom at give form til en krop med alle dens kurver og hulrum. Winding arbejder intuitivt med at finde balance i det asymmetriske, hvilket gør værkerne både skæve, usædvanlige og forstyrrende såvel som enkle, ærlige og harmoniske.

Caroline H. Thon er en dansk billedkunstner, hvis primære medium er oliemaleri. For nylig er Thon begyndt at arbejde med muralisme og har præsenteret store værker i både Chile og Danmark. Hun har udstillet i Valparaíso, La Unión, Shanghai, Berlin, Aalborg og København. Langs sin kunstneriske praksis har Thon studeret både biologi og kunsthistorie og har en professionel baggrund inden for museumsindustrien, hvor hun har arbejdet med forskning, kuratering og produktion.

Luna Scales er en dansk videokunstner, der deltog i Fyn Kunstakademi (2013-2017) og for nylig dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2017-2020). I 2018 vandt Scales KE-prisen på den danske kunstneres efterårsudstilling og har siden da udstillet i både Danmark og Sverige, herunder i Bonniers Konsthall, Stockholm og Kunsthal Charlottenborg, København.

Josefine Winding er en dansk billedhugger, der har deltaget i Kunstskolen Spektrum. Winding skaber tredimensionelle og ikke-figurative værker beregnet til at blive set fra alle vinkler. Værkerne, som både er geometriske og organiske, kan være hvor som helst mellem femten og to hundrede centimeter høje, og deres taktilitet skyldes den kornede kitt, der påføres manuelt på deres overflade. Josefine Winding har udstillet adskillige gange og blev i 2019 nomineret som Årets kunst og håndværker ved Design Awards.

Avlskarl Gallery Michael Sailstorfer “Heavy Eyes”

Kris Douglas: Til sin anden soloudstilling på Avlskarl Gallery præsenterer den berlinbaserede kunstner Michael Sailstorfer en række nye værker, der tydeligt følger hans igangværende undersøgelser af den transformerende kraft i almindelige materialer og konstruerer associering mellem forskellige temaer, der giver mulighed for problemfri skift mellem konceptuelle og metaforiske propositioner . I Heavy Eyes udforsker Sailstorfer forestillingen om "vægt" i dets mange forståelsesmuligheder - fra det medfødte materielle eller fysiske perspektiv til de humanistiske følelser af byrde og tristhed. Når vi udforsker disse og andre konvergerende historier, ser vi igen, hvordan Sailstorfer unikt genfortolker materiale, form og tid, samtidig opbygger og frigiver spænding på flere måder.

De primære værker inkluderet i Heavy Eyes er en ny serie malerier oprettet med blyark og kommercielt tilgængelig kosmetik - specielt øjenskygge. Kombinationen af ​​disse materialer kan oprindeligt synes at være i modsætning til patenter, men dette er (naturligvis) ved design. Præsenteret på en traditionel formel og modernistisk måde refererer disse værker til en række forskellige kunsthistoriske sammenhænge, ​​samtidig med at de skaber nye æstetiske og metaforiske positioner. Som en tysk kunstner forstår Sailstorfer let historien, implikationerne og brugen af ​​bly som materiale, specifikt af et antal af hans landsmænd - Günther Förg, Amselm Kiefer og Joseph Bueys, for at nævne nogle få. Da disse kunstnere fokuserede på spørgsmålene og omstændighederne i deres tid, gør Sailstorfer det også, omend på sin egen karakteristiske og karakteristiske måde. Hvis man var tilbøjelig til en vis sans for humor, kunne det arbejde, der blev produceret af de førnævnte kunstnere, være karakteriseret som ret ”tung” i politisk, social, historisk eller personlig henseende. Ved at etablere og arbejde inden for en ny tradition for fortolkning og produktion anerkender og udfordrer Sailstorfer disse historier og finder en idiosynkratisk balance et sted mellem dyb seriøsitet og let humor. Ved at vælge titlen på udstillingen henviser Sailstorfer direkte til sit valg af materialer til denne serie og de fysiske og metaforiske implikationer deri.

I mange henseender har øjnene været et fokus for kunstnere gennem årtusinder, brugt i et forsøg på ikke kun at henvise til eller forstærke en forståelse af skønhed, men at forstå øjet som en døråbning eller passage ind i de dybere fordybninger i sjælen. Så banalt eller så almindeligt som dette måtte være, ser Sailstorfer dybere ind i denne position, specifikt relateret til en kombination af materialer, der giver en unik dikotomi både fysisk og allegorisk. Som en base giver brugen af ​​bly mange muligheder for fortolkning - dens vægt eller tyngde, dets toksicitet og de forskellige måder, den er blevet brugt gennem historien. I en bestemt opposition har vi øjenskygge, noget blødt og feminint, der bruges til at skabe eller forstærke skønhed. Men på samme måde kan kosmetik fremhæve og forbedre det, der allerede er til stede, de kan også dække eller maskere det uønskede og give brugeren et middel til at præsentere en mere ønsket fremskrivning af sig selv. Vi kan have trætte øjne, som vi ønsker at skjule, eller skjule i visse henseender bag en “maske”. Derfor præsenterer denne kombination af materiale og specifik farvebrug seeren med et objekt, der på den ene side kan fortolkes som dybt personligt og indeholde begrebet valg, men også udvides til at omfatte mere kollektive tilværelsestilstande, der kan være ude af vores styring. Igen får vi ved ændring og brug af disse materialer genstande, der tilsyneladende præsenterer sig inden for grænserne for en kendt æstetik. Men efter yderligere inspektion og overvejelse af detaljer har vi kapaciteten til at skifte vores perspektiv og forstå Sailstorfer's overbevisende objekter og deres komplekse personlige, sociale, historiske og konceptuelle underlag.

Michael Sailstorfer blev født i 1979 i Velden, Tyskland. Han bor og arbejder i øjeblikket i Berlin. Fra 1999-2005 studerede han på Akademie der Bildenden Künste i München og modtog sin kandidatgrad i kunst fra Glodsmiths College, London i 2004. Han har deltaget i adskillige solo- og gruppeudstillinger over hele verden.

Se Louisiana Channel video fra Sailstorfer sidste udstilling hos Avlskarl HERUNDER

Alice Folker Gallery. Nat Bloch Gregersen Dressed in Saturn. To have every dumb flower 9 April – 15 May 2021

Ud fra en tværfaglig undersøgelse af de syv ædelgasser og deres særlige kvaliteter, har Nat Bloch Gregersen skabt nye værker i medierne lys, tekstil, skulptur og tekst. Grundstoffernes tilstedeværelse i jorden under os, i luften, vi indånder, og i universet, udgør omdrejningspunktet for den tværmedielle udstilling. Ædelgasserne Helium, Argon, Neon, Xenon, Krypton, Radon og Oganesson er usynlige for det blotte øje, men gennem sine værker giver Bloch Gregersen de uhåndgribelige stoffer på en gang poetisk og materiel krop, der berører beskueren og skaber rum forsammenvævninger mellem det fysiske og ikke-fysiske.

I udstillingen fremstår hvert værk eller værkserie med udgangspunkt i én eller flere af de syv ædelgasser. De spinkle lysværker, der smyger sig om sig selv i henhold til Bloch Gregersens streg, er fremstillet ikke blot med Neon, men ligeledes med de tre sjældne gasser Helium, Xenon og Krypton. I mødet med elektrisk strøm synliggør det immaterielle lys de ellers usynlige gasser, der kommer til udtryk i gassernes egne karakteristiske farver og fremtoninger som monokrome skulpturelle elementer i rummet. Bloch Gregersen leger flakkende med opfattelsen mellem det figurative og det abstrakte. Lysværkerne fremstår som abstrakte lignelser af ord, der gennem gentagelsen bliver til et sprog i sig selv. Som en slags lyskalligrafi formulerer de et alternativt sprog hinsides konkrete ord – et materielt narrativ. De semitransparente tekstilværker poserer med motiver fra det ydre rum; en interstellar sky af støv og gas, hvor der i kraft af rumsondernes kamerateknologi er detekteret en sjælden argon-hybrid. Som et slør eller en linse, man kan se resten af udstillingen i gennem, minder de os om, at det, man ser på, påvirkes af det, man ser igennem.

I forlængelse af udstillingen har Bloch Gregersen skrevet et tekstuelt bidrag, der både fungerer som et værk i sig selv samt som et kontekstualiserende lag omsvøbende de andre værker. Teksten berører udstillingens emne fra en anden poetisk vinkel end de fysiske værker. Bloch Gregersen anvender heri det konkrete sprog til at fabulere over en abstrakt og følelsesmæssig erfaring ud fra videnskabeligt funderet fakta om universet og ædelgasserne. Det litterære tekstværk udgives i slutningen af udstillingsperioden og bliver således en kontinuerlig aktør som formidler af udstillingen og dens tematik i dens efterliv som en bog.

Ædelgasserne fortæller en historie om eksistens, det flygtige og det faste, det fortidige og det fremtidige. Gennem en visualisering af gasserne i forskellige materialiteter opstår et flimrende narrativ på tværs af videnskab, materialitet og sprog. I mødet mellem beskuerens krop, det uhåndgribelige og det usynlige opstår en pause, et frossent moment, et fælles nu?

BERØRT på Statens Museum for Kunst, marts 2021

Hvordan ser en kunstnerisk respons på coronakrisen ud? Det skal tre toneangivende kunstnere nu give deres bud på. Værkerne er en del af projektet Berørt og skal minde os om, hvordan vi holdt hånden under hinanden i en svær tid og i det hele taget levede med en fundamentalt ændret hverdag. Projektet er skabt i et partnerskab mellem Røde Kors, Coop, Hjaltelin Stahl – Part of Accenture Interactive og SMK.

”At vi er en del af noget større, vi skal være fælles om. At vi skal passe på hinanden”, ”Tiltrængt pause for naturen”, ”Angst for, hvad det ender med. Længes efter at være sammen med familie”. Siden 12. maj har alle interesserede haft mulighed for at dele deres tanker om coronakrisen sammen med et billede af deres hånd på den digitale platform Berørt.

For hver hånd har Coop givet 5 kroner til Røde Kors til hjælp til de mest udsatte under coronakrisen. De mange uploadede hænder og tilhørende tanker bliver nu overdraget til SMK, der har inviteret tre kunstnere til at komme med en kunstnerisk respons på det at være berørt af corona. Med en samlet donation på over 1 million kroner er Coop med til at støtte Røde Kors’ arbejde med de mest udsatte corona-ofre og finansiere de kunstværker, der offentliggøres næste forår.

Valget af kunstnere er faldet på Sonja Lillebæk Christensen, Benedikte Bjerre og Kaspar Bonnén. De tre kunstnere arbejder i vidt forskellige medier, men de deler en refleksiv tilgang til verden omkring dem, ofte med fokus på dagligdag og relationer.

Kunstnerne får adgang til databasen med uploadede hænder og tanker og kan bruge dem som inspiration eller materiale i udviklingen af deres værker. Resultatet bliver tre helt nye værker, der hver især giver et perspektiv på corona og krisens konsekvenser i en tid, hvor vi måtte undvære sociale aktiviteter, fysisk kontakt, nærhed og berøring.

 
For dem af jer, der ikke når det, så kan I se billeder af værkerne her, fra min egen tur derind i går:

I går onsdag 10. marts gik jeg den 2 Guidede Gallerivandring som jeg arrangerer for FOF, og som jeg skulle have gået sammen med alle mine vidunderlige kursister, som jeg i den grad savner og glæder mig utroligt meget til at se igen. 

Jeg besluttede mig for at inkludere Tableau og Holly Golightly i turen som ellers består af Etage Projects, Galerie Pi, Last Resort og Galleri Susanne Ottesen.

Tableau besøgte jeg fordi jeg var i nærheden, og altid besøger Tableau, når jeg har mulighed for det. Julius & Tableau teamet har skabt et Wunderkammer derinde, som ophøjer den måde man betragter blomster på. Pludselig SER man dem og man overraskes over naturens mysterier, og derudover ekselerer Tableau i at udvælge unge upcoming og etablerede kunstnere, som de udstiller, og som skaber værker der tager udgang i blomsteruniverset, så der er MANGE geniale krukker, som man kan købe med sig hjem (besøg deres webshop HER) og skabe sine egne tableauer a la Tableaus. Kunstnere der udstiller pt er PUTPUT (følg dem på instagram), som har boret huller i eksisterende vaser og arrangerer blomsterne på genial vis.

Holly Golightly er en tøjbutik, men det er DEN FEDESTE TØJBUTIK, og hvis jeg kunne, ville jeg gå amok derinde, tøj, sko, tasker, smykker, tørklæder.... desværre er mit budget ikke til det, og desuden elsker jeg mine LEOPARD bukser fra Karmamia (som alle andre måske har et anstrengt forhold til, og jeg har 7 par af dem, in case du spekulerer om jeg nogensinde skifter dem....) Udover at det er en totaloplevelse i hvad et shoppingunivers kan tilbyde sanserne, så er væggene proppet med kunst, som mange af mine kursister vil genkende fra vores tidligere besøg rundt omkring på gallerierne. Så min anbefaling er at besøge Holly Golightly.

Etage Projects viser en gammel kending Karl Monies, som udstiller sine krukker (som jeg satser at ende mine dage i - som aske og godt blandet sammen med Mikkel, når han også smider træskoene engang om mange mange år... - jeg skal bare have valgt en af dem, og det er svært... Etage Projects tager Karl Monies med på messe i USA, så nu er det amerikanernes tur til at få fornøjelse af ham. Jeg købte Karls ARCANA bog i går, og den er FABULOUS. 

Ved siden af Maria, ligger Galerie PI, hvor udstillingen Emaballage ved Marianne Thygesen og Morten Gersager Abel vises. Kan virkelig godt lide Thygesens Totem damer, i skønne farver og materialer. Og Gersagers vægobjekter er dejligt drillende som altid. Man er overbevist om, at det er reelle 3D ebjekter der hænger på væggene, men de er flade som pandekager, når man kommer tæt på.

Længere ned af Borgergade, inde i gården ved Studieskolen, ligger Last Resort, som Peter Amby driver. Spørg dig for, hvis du ikke kan finde det! Han viser en udstilling, som er dejlig uforståelig! Kunstneren er Jacob Egeberg, og det er ren Star Wars. Værker er skønne funktionelle stik, hylder, lamper og andet,  lækkert indkapslet i en grå masse, og som fik mig til at tænker Star Wars ørkenen, hvor man forestiller sig at man kan finde lignende artefakter. Husk at bestille tid hos Last Resort, inden I kommer forbi, og man kan vælge mellem at blive guidet igennem udstillingen, eller at få lov til at være i fred. Jeg ville altid vælge at blive guidet, specielt af Amby, som er en virkelig god fortæller. Spørg også Peter om projektet på Kgs. Nytorv.

Galleri Susanne Ottesen viser ældre performative værker af Bjørn Nørgaard, og det er en udstilling, som I ikke må misse. Det er en svær udstilling at forstå, som det ofter er med Bjørn Nørgaard, men spørg en af de gode kvinder på kontoret om de vil fortælle lidt og få den åbnet på den vis, eller prøv bare at gå rundt og tænk i f.eks. materialer og lad associationerne flyde. Jeg synes altid, at der er meget humor iblandet det alvorlige hos Nørgaard, og det er altid en fornøjelse at se hans værker.

E L S K E R  M I T  J O B! 

Jeg arrangerer under Corona små eksklusive Guidede Gallerivandringer for 4 personer, så hvis du, ligesom jeg, er ved at blive sindssyg af at være hjemme, så book en tur på 1,5 time hvor vi besøger 4 gallerier og ser på og taler om kunst. Pris 800 kroner. Læs mere ved at følge linket nedenfor.