Guidet Gallerivandring i Nord Vest

I Nordvest kvarteret i en stor nyistandsat industribygning, finder vi Christian Andersen, som har specialiseret sig i kunst med et cool postkonceptuelt og postminimalistisk tilsnit. Heldigvis er han fantastisk sød og dygtig til at formidle sine udstillinger, så man kan altid bede ham om at fortælle om den aktuelle udstilling.

Ovenpå gallerierne ligger Montys Studio eller Atelier, som har karakter af projektrum/legeplads, med udstillinger, croquis kurser, musik events, og styret af Monty Emil Freddie, ung sympatisk fotograf, som arbejder både med fotografiet kommercielt og kunstnerisk.

Blandt naboerne findes en moske, Ungdomshuset, det smukke biblioteket på Rentemestervej med udsmykninger af Husk Mit Navn, HF Centret med stor udsmykning af FOS, og ellers en masse studios, hvor kunstnere, designere, musikere og filmfolk arbejder. Projektrummet Camp i Trampolinhuset, som har fokus på migrationsproblematikker, ligger rundt om hjørnet. 

I foråret 2017 er både Stærk & Wallner flyttet fra Carlsberg til Glentevej 47, i superflotte nyistandsatte lokaler, kun 6 minutters cykeltur eller 20 minutters gåtur fra de andre gallerier på Bispevej i Nordvest. 

Nicolai Wallner, eneste dansker, som i 2009 var på Art Reviews liste over verdens mest magtfulde mennesker i kunstbranchen med top kunstnere, som Dan Graham, David Shrigley, A Kassen, Jesper Just, Jeppe Hein, EB Itso m.fl. 

Nils Stærk Galleri viser både upcoming og meget etablerede danske og international kunstnere, som f.eks. FOS, Michael Kvium, Superflex, Torbjørn Rødland, Eduardo Terrazas m.fl.